Våarome

Tseegkeme Saemiedigkeste 1989 våaroeminie åtna aktem byjhkesjimmiem aktede reerije daaroedehtemepolitihkeste mij eelki joe 1800-låhkoen aalkoelisnie. Saemieh ahkedh daaresjimmieh dååjreme mah mahte aktem abpe kultuvrem nåhkehtamme, men evtiedimmie saemien reaktijste jïh tseegkeme Saemiedigkeste ij leah ajve illedahke aktede båajhtoeh staateles politihkeste. Saemiedigkie jïh saemien reaktah leah aaj illedahke ihke saemieh leah orreme jïh leah akte jïjtse åålmege jïjtsh aerpievuekiejgujmie jïh institusjovnigujmie, mah aktene guhkebe histovrijes perspektijvesne leah jïjtjeraarehke orreme.

Saemieh akte unnebelåhkoe Nöörjesne jïh dan åvteste ij bæjjese jaksh sïejhme demokrateles årgaanine mah jienebelåhkoedemokratijem betnesne utnieh. Seamma tïjjen saemieh goh aalkoealmetjh reaktam tsevtsemefaamoem utnedh sov båetijen biejjien bïjre viehkine gorredidh jïh evtiedidh sijjen gïelem, sijjen kultuvrem jïh sijjen siebriedahkejieledem. Maadthlaakesne § 108 tjåådtje: «Staaten åejvieladtjh dïedtem utnieh sjïehteladtedh ihke saemien åålmege maahta sov gïelem, sov kultuvrem jïh sov siebriedahkejieledem gorredidh jïh evtiedidh.»

Nöörjen aaj åeliedimmieh saemiej muhteste gaskem jeatjah daej laaki tjïrrh: Saemielaake, Finnmaarhkelaake, Soejkesje- jïh bigkemelaake, Kultuvremojhteselaake, Båatsoelaake, Ööhpehtimmielaake jïh Sijjienommelaake.

Fant du det du lette etter?

Hva lette du etter? Din tilbakemelding hjelper oss ålage bedre nettsider.

Takk for din tilbakemelding!